Flere virksomheder har modtaget falske sms-beskeder, der skulle fremstå med CVR (VIRK) som afsender.
SMS-beskeden henviser til en lovpligtig indberetning efter Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og oplyser samtidig, at indberetning kan ske ved at logge på virk.dataindberet.com for at undgå kontrolbesøg på virksomhedens adresse.
SMS-beskeden er falsk, dels fordi sådanne henvisninger fra offentlige myndigheder altid udsendes via eBoks og offentlige indberetningssider ikke har domænet .com, men derimod altid .dk.
Den falske sms ser sådan ud – du bør ikke åbne linket:
Har du allerede åbnet linket og evt. indtastet oplysninger, anbefaler vi at du følger Digitaliseringsstyrelsens anvisninger – som du finder her: Hvis du er udsat for svindel.
Modtager du mails eller sms’er fra offentlige myndigheder om krav, herunder indberetningskrav, eller oplysninger om angivelse af kontooplysninger til modtagelse af overskydende betalinger, vil disse som udgangspunkt være falske – da sådanne meddelelser dels sendes via eBoks-systemet og offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke skal bruge dine kontooplysninger – da betalinger sker via Nemkonto-systemet.
Er du i tvivl om meddelelser er ægte, så kontakt din 2+ revisor.