Fredag den 13. januar 2023 kunne vi hos 2+ Revision fejre, at revisor Mikkel Kristensen afsluttede sin kandidatuddannelse til revisor (cand.merc.aud).

Med en kandidateksamen indenfor revision kan man efter 1 års praktisk arbejde indstille sig til den afsluttende eksamen til statsautoriseret revisor, som omfatter 2 dage med skriftlige eksamener, som ved beståelse giver adgang til den afsluttende mundtlige eksamen som afholdes under højtidelige omstændigheder i den gamle børsbygning i København.

De foreløbige planer er, at Mikkel påbegynder forberedelseskurser til eksamen som statsautoriseret revisor i løbet af 2024 med henblik på eksamen i 2025.

Det er med stolthed, at vi hos 2+ Revision kan sige tillykke med en veloverstået kandidateksamen.