Med virkning fra 1. juli 2024 stopper vi hos 2+ Revision for modtagelse af kontanter som betaling.
Beslutningen er truffet i overensstemmelse med de nye regler i Lov om betalinger (lov nr. 53 af 18/1/2023) § 81, stk. 4 der undtager pligten til modtagelse af kontant betaling, når betaleren ikke er forbruger.
Det betyder, at vi fra 1. juli 2024 kun modtager kontant betaling i disse tilfælde:
- Du er forbruger (privat person uden virksomhed/erhverv)
- Du driver virksomhed i Grønland (idet lovændringen ikke gælder for Grønland)
I alle tilfælde modtages ikke kontant betaling over kr. 10.000 inkl. moms.
Baggrunden for, at vi stopper for kontant betaling er reducerede muligheder for bankindsætning samt de betydelige omkostninger der er forbundet med administration af kontante betalinger.
Fra 1. juli 2024 kan indbetaling ske ved bankoverførsel eller ved anvendelse af FIK-kode, som fremgår af vores faktura og kontoudtog.