Malle Skov og Have.

Vores store sommerkonkurrence som vi startede ved udgangen af juni måned, hvor vi bad om et bud på hvorfor du mener pengene bedst bruges på regnskab og skat fremfor ny mobil har kastet en vinder af sig; Malle Skov og Have – der driver virksomhed i Haderslev.

Vinderen fik udover blomster en spritny IPhone 14 Pro Max – så nu er linjen til revisor sikret i fremtiden.

Vindersvaret lød således:

“Pengene skal klart bruges til regnskab og skat. Først og fremmest for at få et retvisende billede af sit regnskab… hermed tænker jeg på vigtigheden af at revisoren opfanger evt. bogføringsfejl. Et regnskab som har været indover et revisionsbureau er også en blåstempling af ens regnskab ifm. et evt. salg. Overfor SKAT tilkendegiver det også, at man har lidt styr på firmaets finanser.”

Vi er naturligvis helt enige i vindersvaret hos 2+ Revision. Bruger du dine penge på revisorydelser, så viser du både en seriøsitet omkring egen virksomhed og viser en vilje til, at dine registreringer, regnskab og skat skal afspejle den reelle virkelighed.

Malle Skov og Have er etableret i 1991 og drives idag af stifteren Erik Malle og hans ægtefælle Brigitte Malle, der er en fast del af forretningen. Virksomheden sælger og yder service/reparation af haveredskaber, herunder forhandling af Stihl produkter, Husqvarna m.fl. Du kan se mere om produktkataloget og virksomheden her.

2+ Revision har modtaget rigtig mange gode svar – mange tak til alle der deltog i konkurrencen.

2+ Revision ønsker MALLE SKOV OG HAVE stort tillykke med gevinsten.