Siden selskabsskatteloven blev ændret, således der mellem koncernforbundne danske selskaber blev tvunget sambeskatningspligt – har der været en tendens til at undlade renteberegning mellem selskaber. Årsagen hertil har været et argument om, at en renteindtægter på 10 tkr. hos A og en tilsvarende renteudgift på 10 tkr. hos B i en sambeskatning vil medføre en indkomst på kr. 0 – og renten vil derfor have neutral (eller ingen) effekt på sambeskatningsindkomsten og dermed skatten der skal betales.
Efter Ligningslovens § 2 er der krav om, at der skal ske forrentning – også mellem koncernforbundne (sambeskattede) enheder. Undtagelsen herfor er, når markedsvilkårene ikke taler for en rente – eksempelvis når selskab A køber varer hos selskab B for 50 tkr., vil denne fordring ikke skulle forrentes. Rentekravet opstår, når betalingsfristen udløber – idet en manglende betaling herefter ikke længere anses for opfyldelse af markedsvilkår (de såkaldte armslængde vilkår).
Undlader man at beregne rente, vil effekten være at långiverselskabet skal forhøje indkomsten med rentefordelen – tilsvarende skal låntagerselskabet medregne rentefordelen som fradragsberettiget rente. Denne effekt bliver neutral, men indregningen er fortsat vigtig – i tilfælde af senere ændringer i sambeskatningskredsen.
Der skal også regnes markedsrente, når hovedaktionær personligt udlåner midler til sit selskab (mellemregningskonto). Er der ikke indregnet rente, vil hovedaktionærselskabet ikke blive skattepligtig heraf, idet det sidestilles med skattefrie tilskud. Omvendt vil hovedaktionæren blive skattepligtig af en fiktiv rente – og opnår ikke samtidig fradrag for den eftergivne rentefordel, idet dette sidestilles med et tilskud, som hovedaktionær ikke har fradrag for.
Har du behov for præcisering af rentekravene for din virksomhed, så kontakt os for en drøftelse.